Hvad kan vi tilbyde? - Om JetGl. Lellinggaard - Liselund Slot

Om os: Jet Izabella Thurmann
Jet Izabella Thurmann er Ayur Veda konsulent, meditationslærer og psykoterapeut med speciale i trance og hypnose. Hun er hovedsagelig uddannet i USA.

Jet var leder af sit eget internationale firma i mange år. Et firma, der udvikler, producerer og sælger udstyr til biologisk forskning. Som virksomhedsleder indså hun, hvor vigtig en rolle erhvervslivet spiller i dag, og hvor stort et ansvar virksomhederne har for verdens fremtid.

Hun tilstræber derfor at hjælpe virksomheder med at tilpasse deres organisation, så den harmonerer med de nutidige og fremtidige krav til ledelse.

På denne baggrund oprettede hun Quantum Care Center ApS for at medvirke til at nedsætte stress og forstærke trivselen i virksomhederne. I centeret inviterer vi erhvervslivets ledere til at forny og genoprette deres balance blandt andet ved hjælp af anti-stress-workshops og retreats. Jet og hendes personale tilbyder forskellige holistiske værktøjer og metoder (for eksempel meditation, yoga, ayur vedisk pulsdiagnose, selvhypnose, coaching og massage), alle med det formål at genoprette den følelsesmæssige, fysiske og spirituelle trivsel.

Hun rejser ligeledes internationalt for at bringe denne lære til ledere og organisationer gennem workshops og konsultationer.

Jet er poet og er netop ved at få udgivet sine digte på engelsk på CD akkompagneret af ayur vedisk musik.

Om baggrunden for at starte Quantum Care Center udtaler Jet Izabella Thurmann:
”Som leder af en stor, international virksomhed levede jeg i mange år et liv med store krav og højt stressniveau. Med tiden lærte jeg at blive bedre til at tage de rigtige beslutninger ved aktivt at bruge meditation og yoga samt spise ayur vedisk mad. Jeg har i mere end 25 år interesseret mig for disse områder, og efter salget af min virksomhed arbejder jeg nu med at give denne viden videre til andre ledere.”