Workshops - Behandlinger - Kurser - Retreats - Konferencer

Ayur vediske doshaer: Pitta

Pitta indeholder ild og vand

Du er skarp, intelligent, temperamentsfuld og ambitiøs. Du forstår hurtigt de oplysninger, du får. Du er god til at koncentrere dig og til at lede andre hen imod mål, deadlines og resultater. Du spiser gerne regelmæssigt og arbejder som regel meget. Du er glad for materielle ting.

Energi
Du har god kontrol over din energi i forhold til dine handlinger. Du er handlekraftig og elsker nye udfordringer og arbejder meget. Samtidig er du glad for materielle goder.

Fysiologiske funktioner
Du har en god fordøjelse. Dit aktivitetsniveau er meget stort. Du sover godt, men dit søvnbehov er ikke voldsomt stort.

Psykologiske funktioner
Du har en god evne til at ræsonnere, og du tænker præcist og logisk. Du evner at planlægge og at sætte handling på. Du har nogle yderst stærke overbevisninger, der styrer din adfærd,

En pitta i balance
Er du i balance med din pitta-dosha, er du lidenskabelig, glad, selvsikker og meget intens. Du er god til at udtrykke dig verbalt.

En pitta i ubalance
Er du i ubalance med din pitta-dosha, vil du have tendens til at være krævende, utålmodig og perfektionistisk. Du bliver let vred og jaloux. Samtidig vil du ofte udtrykke dig sarkastisk eller kritisk. Du kan i visse tilfælde have hang til arbejdsnarkomani. Du vil opleve at få problemer med hud, øjne og diarré.