|
Workshops - Retreats - Kurser - Konferencer - Behandlinger |
|
Kurser: NLP |
Vore
værdier – drivkraften i livet
Vores motivation til at gøre noget eller til at opnå noget er dybest set et spørgsmål om smerte eller lyst. Vi bevæger os hen imod det, der giver os en positiv sindstilstand eller væk fra det, der kan give os negative oplevelser. Jo mere behagelige nogle sider af tilværelsen er, jo mere værdi har de for os, og jo mere ubehagelige de ser ud til at være, jo vigtigere er det for os at undgå dem. Vores værdisæt er hovedmotivationen bag alle vores handlinger. Jo større positiv værdi vi tillægger vore mellemmenneskelige forhold, jo mere engagerede er vi. Det samme gælder selvfølgelig alle vores livsområder. Hvis noget ikke er vigtigt for os, mangler vi motivationen til at handle, og så bliver vi passive. Vi vil ofte være bange for at dumme os eller ikke at slå til. Dette vil afholde os fra at involvere os i noget, der ellers har en positiv værdi for os. I disse tilfælde er vi mindre motiverede til at handle i forhold til den smerte, vi kunne risikere. Dette overskygger den nydelse, som initiativet ellers kunne give os. Ofte vil en sådan værdikonflikt efterlade os handlingslammede og inaktive. Det samme kan ske, hvis der er konflikt imellem to eller flere af vore positive værdier. I de tilfælde vil vi opleve, at vi føler os ”flade”, hæmmede eller decideret splittede. Dette kan nemt skabe en stresset tilstand. Vores ideelle valg i livet er et spørgsmål om prioritering af vores værdier. De værdier, vi prioriterer højest, er – uanset hvad - dem, der motiverer os mest. Baseret på Ole Vadum Dahls bog ”Grundbog i NLP 2”. |