|
Føler du dig træt og udslidt? Lider du ofte
af hovedpine, irritabilitet og søvnløshed? Trænger du til at blive forkælet
og glemme lidt om hverdagens pligter og stress?
Quantum Care Center er et kursted, som
tilbyder flere forskellige former for afstressende behandlinger, bl.a.:
Massage
Vi kombinerer en struktureret og en intuitiv massageform. Vi får fat i de
fysiske spændinger ved dyb muskelmassage, og samtidig får vi ved hjælp af
blid berøring løst op for de finere lag af din bevidsthed, hvor både sorg og
glæde findes.
Meditation
Ved at reducere stress og træthed giver meditation dig mulighed for at
genvinde evnen til at fokusere og se meningen med livet. Meditation vækker
vores sande energi og sundhedstilstand til live. Målet med meditationen er
at berige alle aspekter i vores hverdag.
Yoga
De fysiske fordele ved yoga er blandt andet forøget styrke, smidighed,
udholdenhed, og bedre fordøjelse og blodomløb. Yoga arbejder med alle
kroppens muskler og forbedrer din balance og holdning. Yoga renser og
styrker de indre organer og processer. Åndedrætsteknikker hjælper dig til at
ånde bedre og dybere, og dette giver dig ro i sindet og større
koncentration. Yoga hjælper med at mindske angst, spændinger og
humørsvingninger.
Terapi
Vi hjælper dig med at udpege og styrke dine livsværdier, det vil sige det
der er værdifuldt for dig i livet. Det kan være troværdighed, prestige,
respekt, tryghed, ømhed, nærhed m.v.
Er du i kontakt med det, der er allervigtigst for dig?
Handler du efter, hvad der er vigtigst for dig?
Har du livsglæde og energi?
Har du det liv, du ønsker?
Disse er nogle af de spørgsmål, der vil blive taget op og bearbejdet.
Vi tager afsæt i Ayur Veda
Samtlige behandlingsformer tager afsæt i en gammel, indisk livsvidenskab,
Ayur Veda.
Ayur Veda er et mere end 6.000 år gammelt,
indisk sundhedssystem, der er baseret på et særligt forhold mellem tre
grundlæggende og livsvigtige energier (doshaer), der blandt andet bestemmer,
hvordan du reagerer på verden omkring dig.
Ayur Vedas grundtanke er, at alt, også
mennesker, består af tre energier (på sanskrit doshaer). Disse energier
hedder: Vata, Pitta og Kapha. De har specifikke funktioner i kroppen og
sindet, men de arbejder ikke isoleret. Vi er alle født med en bestemt mængde
af Vata, Pitta og Kapha, også kaldet Prakutien, som er fødselsbalancen. De
fleste af os kommer i ubalance senere i livet. Ubalancen kaldes Vikruti. Det
er Ayur Vedas mål at få dig tilbage til din fødselsbalance. Ifølge Ayur Veda
findes der ingen sygdom, kun ubalancer. Hvis du kan komme tilbage til den
balance, du er født med, så ordner krop og sind selv resten. Ayur Veda har
helbredt sygdomme mange gange, hvor de vestlige læger har måttet give op.
Når du lærer energiernes egenskaber i kroppen
og din fødselsbalance at kende, bliver du i stand til at anvende Ayur Veda
til at opretholde en sund balance mellem energierne og derved få ligevægt og
sundhed i tilværelsen.
Vi bor på en smuk, gammel herregård
Quantum Care Center er beliggende i en århundreder gammel herregård, Gl.
Lellingegård, i rolige og naturskønne omgivelser nær Køge. Her får du
mulighed for at udvikle din selvindsigt og lære enkle teknikker, som kan
give dig større balance i livet.
|